Økonomiministeriet spiller en central rolle for regeringens økonomiske politik og understøtter regeringens struktur- og reformpolitiske arbejde med sikre en stærk dansk økonomi og et moderne velfærdssamfund.
Ministeriet varetager overvågning og vurdering af dansk økonomi og udgiver Økonomisk Redegørelse.
Herudover varetager ministeriet sager vedrørende De Økonomiske Råd, lovmodellen samt vurderinger vedrørende fordeling og incitamenter. Endelig står Økonomiministeriet for Danmarks samarbejde på EU’s økonomisk-politiske område (ECOFIN) samt en række øvrige område af international økonomi.